Homoseksualitet og spiritualitet

Homoseksualitet – sex og erotik imellem personer af samme køn – blev formuleret af lægevidenskaben i anden halvdel af 1800-tallet. Det indebar et markant anderledes syn på disse relationer i forhold til tidligere tiders opfattelse. Den seksuelle akt blev nu set som et udtryk for en særlig kønsdrift, der gennemstrømmede og kontrollerede det enkelte individ og dets personlighed. Den ændrede opfattelse fik konsekvenser for både lovgivningen og måden, man tænkte om køn og seksualitet på.

 

homo-01

 

Homo og spiritualitet

At være tiltrukket af det samme køn, har eksisteret lige siden den første øgle kravlede op af vandet og livets udvikling startede.

Og det forunderlige er at vi tidligere har haft et meget mere afslappet forhold til det at være homo. Det ser vi i spiritualiteten, de gamle skrifter, viden om livet i det gamle Grækenland etc. I det meget tidlige stadie af menneskets oprindelse kunne der være nogle praktiske årsager til at feminine træk ikke var så fordelagtige for mænd, der dengang skulle jage, erobre, beskytte, kæmpe.

Men da vi blev en lille smule mere civiliseret og gik fra at være stammefolk, nomader til at være bymennesker, opdelt efter hvad vi nu hver især var gode til – købmænd, skrædder, bonde, etc. – var der reelt set ikke nogle praktiske forbehold der talte imod at man kunne være homo. Dette frisind, om man vil, varede dog blot nogle få århundreder. Herefter begyndte kristendommen at komme på banen og så var det lige pludselig ikke sjovt at være afviger af nogen som helst slags. Hekse blev brændt på bålet og det at være homoseksuel blev bandlyst. Vi skal faktisk helt frem til cirka 1890 før man begyndte at forske i seksuelle kontakter imellem individer af samme køn.

Lægevidenskaben var på dette tidspunkt overbevist om, at homoseksualitet måtte skyldes en fejl i de homoseksuelles arv eller miljø og placerede blandt andet årsagen til homoseksualitet blandt forskellige sindssygdomme. Den afvigende kønsdrift blev betragtet som en ofte uforskyldt sygdom. Eftersom homoseksualitet nu primært blev opfattet som en uforskyldt tilstand, måtte man fra statsmagtens side overveje, om det kunne forsvares at straffe de homoseksuelle for deres driftstilfredsstillelse.

Overvejelserne førte på kort sigt til, at de homoseksuelle i praksis blev idømt lavere straffe. På længere sigt afkriminaliserede staten homoseksualitet med Straffeloven af 1930. Afkriminaliseringen betød dog ikke, at lægevidenskaben slap sit tag i homoseksualiteten. Det skete først i 1981, hvor homoseksualitet officielt blev fjernet fra Sundhedsstyrelsens liste over psykiske sygdomme.

I 1950’erne begyndte de homoseksuelle mænd at betegne sig selv som ”homofile” for at fjerne fokus fra den seksuelle drift, som blev udtrykt eksplicit i begrebet homo’seksualitet’. De ønskede herved at opnå en større samfundsmæssig accept.  I 1970’erne introduceredes ”bøsse”-begrebet, som indebar en radikal udfordring af den traditionelle opfattelse af homoseksualitet. Bøsser og lesbiske gjorde i dette årti for alvor op med sygdomsopfattelsen af homoseksualitet og argumenterede for, at de homoseksuelle ikke skulle vurderes ud fra samfundets heteroseksuelle normer.

1970’erne markerede således et nybrud, hvor de homoseksuelle mænd og kvinder ikke lod sig kategorisere af det øvrige samfund, men aktivt forsøgte at definere sig selv uden lægevidenskabens hjælp. Herved ændrede opfattelserne af køn og seksualitet sig også, selvom den gamle, lægevidenskabelige definition af homoseksualiteten som en karakterdannende kraft i individet stadigvæk udgjorde det fundament, der blev bygget videre på.

 

homo-03

 

KAMA SUTRA, AUYRVEDA OG TANTRA

Ayurveda, Kama Sutra og Tantra har alle deres oprindelse i Indien, så der er intet odiøst i at de låner fra hinanden. Det vi nu til dags forbinder med frisind i bogen Kama Sutra eller valg af udsmykningen af soltemplet Konark i Indien var ved templets opførelse ikke noget forargeligt eller på nogen måde uforeneligt med religionen. Kærlighed og erotik var simpelthen udtryk for livsglæde og frugtbarhed og passede derfor udmærket som dekorativt element på et tempel for solen hvorfra alt liv i sidste instans kommer.

Faktisk er der mange eksempler på at vi mennesker langt tilbage i tiden havde et mere afslappet forhold til seksualitet og nøgenhed, end vi praktisere nu til dags. Det at nyde sin egen og partnerens krop, nyde sin seksualitet, nyde begæret, ja ligefrem dyrke det, og ikke mindst afsætte ordentlig tid til at dyrke seksualiteten, var noget vi mennesker faktisk var langt bedre til, eksempelvis i det gamle Indien og i antikkens Grækenland.

I det gamle Grækenland var homoseksualitet helt almindelig og fuldt respekteret. Drengebørnene blev opdraget med den mulighed. Så blev Grækenland kristen og så var det slut med frisindet.  Vores søgen efter måder at dyrke sex på, der kan give vores partner og os selv maksimal nydelse, er således ikke en søgen efter noget nyt, men snarere en genopdagelse af det man kunne kalde menneskets naturlige seksualitet.

Vi har tidligere formået at udfolde os seksuelt på en måde hvor elskov, kærlighed, nydelse går op i en højere enhed. Vi har tidligere indset at for at have et godt sexliv skal man tage sig tid hertil. Vi har tidligere formået at se sex, ikke som isoleret, men som en del af vores kærlighedsliv, som en naturlig del af det, at være menneske. Det er da også derfor at spirituelle begreber som  Ayurveda beskæftiger sig med seksualitet. Ayurveda vil gerne skabe naturlig hele, fysisk og psykisk sunde mennesker. Når vi mennesker oplever dampende, spændende, dejlig, varm og god elskov, bliver vi lykkelige, glade, ømme og strålende mennsker.

homo-04 homo-02