8 BÆGRE

Tarot Bægre nr 8
Beskrivelse:
Otte Bægre illustrerer en mand i en rød kappe – begærets farve – der er på vej mod et bjergområde. Han støtter sig til sin stav – intuitionen. Han vender ryggen til og vandrer således bort fra de otte bægre forrest i billedet. Over ham er månen aftegnet i sin fulde og aftagende form, der symboliserer, at noget nærmer sig sin slutning. Manden har brug for at bevæge sig væk fra de otte bægre, enten af skuffelse eller fordi han kunne se, at han ikke havde brug for dem længere.

Kortet symboliserer behovet for at gå videre i tilværelsen, at rejse væk, at lade det gamle dø og gå på jagt efter nyt liv, nye omgivelser eller projekter. Billedet syntes at mangle et bæger i bægeropstillingen, hvilket kan have dirigeret hans opmærksomhed mod nye horisonter i stedet for at blive med de otte bægre, som kunne lade til at være en tryg og velhavende situation. Han følger sin intuition og energi mod nye – og for ham endnu ukendte – områder og påbegynder en søgen efter en højere mening.

Tolkning: Otte Bægre henviser til en afsked. Det er på tide at vende et eller andet ryggen. Du har i for lang tid spildt din energi på et nytteløst projekt eller forhold, som det er på tide at afslutte og forlade. Der kan også være tale om et gammelt adfærdsmønster, du bør ændre. Når du trækker dette kort, tyder det på, at du er klar til at genvinde din balance og frigøre dig fra dette mønster inden for de næste otte uger til otte måneder.

Andre ord der karakteriserer Otte Bægre er: at det er tid til at give slip på fortiden, muligheder for noget andet og mere, at efterlade, træghed, emotionel inerti, stagnation, at give slip på det allerede erhvervede, afgang og adskillelse.

Tal: I de næste otte uger eller måneder vil du have gavn af at respektere dine grænser, når det gælder emotionelle forhold. Lad være at strække dig for langt i emotionelle forhold.

Astrologi: Saturn i Fiskene. Du er nødt til at have struktur, disciplin og retning (Saturn) på dit liv, også når det handler om mere følelsesmæssige og flydende forhold (Fisken). Vi er nødt til at erkende vores grænser (Saturn), så vi ikke bliver emotionelt udmattede og udbrændte (Fisken).

Affirmation: Jeg følger min intuition, hvorhen den leder mig. Med lethed giver jeg slip.
Tarot Den store arkana

DEN STORE ARKANA

0 1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21
Tarot Sværd

SVÆRD

1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
Tarot Stokke

STOKKE

1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
Tarot Mønter

MØNTER

1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
Tarot Bægre

BÆGRE

1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14

Oversigt tarotkort komplet
Tarotkort
Komplet
Træk et tarotkort
Træk et
tarotkort
Oversigt tarotkort enkelt
Tarotkort
Enkelt
Til forside