8 STOKKE

Tarot Stokke nr 8
Beskrivelse:
Otte Stokke viser otte stokke der svæver eller flyver i luften hen over et roligt bakket landskab, hvorigennem en flod løber. Der er en lethed og fornemmelse for nem mobilitet over billedet. De Otte Stokke bevæger sig sammen. Kortet symboliserer energi og handling. Stokkene besidder en ildfuld entusiasme og man forventer at noget er på vej til at ske. Der er en åbning til noget andet.

Tolkning: Otte Stokke indikerer en tid for handling, og der skal handles hurtigt rent praktisk, ikke kun mentalt eller i tanken. Du kan altid hvile dig bagefter anstrengelserne. Kortet står for hurtighed og indikerer at du hurtig bør overvinde forhindringer som måtte stå i vejen for dig nu. Det vil blandt andet sige at du ikke længere skal planlægge handlinger eller lade dig forsinke på nogen måde.

Øjeblikket er kommet hvor du må vise at du står fast, kender dine intentioner og handler derefter. Hvis du for eksempel er er åben, direkte og klar i din tale og i dine handlinger, vil forhindringer og misforståelser kunne overvindes nemt. I den næste tid vil du formentlig trives godt med at være travlt beskæftiget med dine projekter.

Andre ord, der beskriver Otte Stokke, er: ubundethed, en åben situation, hektisk, mange jern i ilden, aktivitet og spænding.

Tal: Tallet otte symboliserer fornyelse og forandring og uendelighed. I de næste otte uger eller måneder vil du have held med at handle hurtigt eller kommunikere direkte.

Astrologi: Merkur i Skytten. Du kommunikerer (Merkur) hurtigt og direkte (Skytten).

Affirmation: Jeg siger frit hvad jeg mener. Det er trygt at fortælle andre om hvem jeg er. Jeg transformerer problemer ved at skride til handling.
Tarot Den store arkana

DEN STORE ARKANA

0 1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21
Tarot Sværd

SVÆRD

1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
Tarot Stokke

STOKKE

1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
Tarot Mønter

MØNTER

1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
Tarot Bægre

BÆGRE

1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14

Oversigt tarotkort komplet
Tarotkort
Komplet
Træk et tarotkort
Træk et
tarotkort
Oversigt tarotkort enkelt
Tarotkort
Enkelt
Til forside