Hulemaleri – Lascaux II

Lascaux II

De udsmykkede grotter i Vézère dalen i Frankrig er på UNESCOs Verdensarvsliste. Lascaux-hulerne i Frankrig indeholder nogle af de tidligste kendte kunst – hulemalerier. For 15.000 år til 17.000 år siden malede mennesker bisonokser og andre dyr på væggen i huler i det sydvestlige Frankrig. I 1940 fandt nogle drenge ved en tilfældighed hulen i Lascaux, der hurtigt blev en kæmpe turistattraktion som en af de mest storslåede huler fra paleolitisk tid. Turiststrømmen sled på hulerne, og i 1983 åbnede man en hule nogle hundrede meter fra de rigtige huler, og det er disse kopihuler, man i dag kan besøge som turist i Frankrig. Hulemalerierne i de berømte Lascaux II grotter er blandt de betydeligste kunstværker fra forhistorisk tid. Man kan tydelig se både mennesker og dyr afbildet på klippevæggene.