Stonehenge er beliggende på Salisburysletten i England ca. 137 km sydvest fra London. Der er ingen, der ved hvem, der byggede Stonehenge for over 5000 år siden eller hvorfor, men teorierne om Stonehenges formål omfatter et religiøst centrum, et astronomisk observatorium, der markerede kalenderens hændelser eller måske et gravmæle. Tidligere troede man, at Stonehenge var opført af natur-præsterne – druiderne. Teorien holder dog ikke da arkæologiske udgravninger har vist, at cirklen blev færdig ca. 1000 år før druiderne kom til magten. Druiderne brugte den som en ceremoniel plads, men de må have overtaget den fra deres forgængere.
Der har været aktivitet på stedet igennem mere end 10.000 år, men det var først i 3100 f.v.t. at en lille cirkel udgjorde den grundlæggende layout for den store cirkel. I første omgang var Stonehenge en række volde kaldet en “henge”. Forskerne går ud fra, at grøften blev gravet med værktøj lavet af gevir og træ. For 4000 år siden blev den første (og indre) stencirkel bestående af kobbervitriol sat op. Af ukendte årsager opgav bygherrerne projektet, inden det var færdigt. Arkæologerne formoder, at stenene til den første cirkel stammer fra Prescelly-bjergene 385 km væk. Kobbervitriol-stenene vejede hver 4 tons, og der blev transporteret i alt 80 af dem. Moderne teorier antager, at stenene skiftevis blev slæbt på ruller og slæder og sejlet på flåder ad forskellige floder.
Den yderste ring består af hård sandsten, 6 meter høje, som hver vejede 50 tons. De blev brudt ved Marlborough Downs 32 km mod nord, og transporten af dem har været en næsten uoverkommelig udfordring. Visse steder på ruten har mindst 600 mænd måtte skubbe hver sten for at få den over stejle bakkekarme. Det Stonehenge, vi ser i dag, er kun ruinerne. Mange af de oprindelige sten er væltet eller fjernet af tidligere generationer, der brugte dem til huse eller veje.
Den konstruktion hvor man har to opretstående sten med en tværlagt sten ovenover, kaldes en trilithon. Oprindeligt var der fem sådanne trilithoner, der står i en hestesko. I dag er det dog kun tre af dem, der står op. Ca. 36,5 m udenfor hesteskoen står der en såkaldt “heel-stone”. Når det er sommersolhverv (den længste dag på året) kan man, inde fra hesteskoen, se solen stå op over denne sten.
Siden 1978 har turisterne været afskåret fra at betræde området mellem stenene – en nødvendig forholdsregel for at hindre nedslidning og ødelæggelse af monumentet. I dag må turisterne nøjes med at betragte stenene på afstand, idet de følger en afmærket rute rundt om monumentet strengt overvåget af vagtfolk posteret hist og her. Stonehenges mindre kobbervitrioler er blevet voldsomt beskadiget på grund af nærgående gæster, og graveringerne på de store blokke af meget hård sandsten er tydeligt slidte.
Myndighederne har imidlertid forståelse for, at Stonehenge spiller en særlig rolle for en stor gruppe mennesker, hvorfor der flere gange om året arrangeres åbent hus. Stonehenge er i dag omgivet af en enorm slette med hundredvis af gravhøje, en større landevej 100 meter væk og et kommercielt cirkus med parkeringspladser, sourvenirshops og isboder.
Stonehenge er ganske vist meget berømt, men den er langtfra unik. Der er fundet rester af hundrede af stencirkler i England og i Nordfrankrig. En af de mindste er kun 2,7 m i diameter mens den største dækker et areal på ca. 11,2 hektar. I dag indhegner den landsbyen Avesbury.