Arketypiske drømmetemaer

Man taler undertiden om arketypiske drømme, også kaldet temadrømme. Dette er drømme, der deler de samme temaer, handlinger etc. Grunden til, at man opdeler drømme i forskellige temaer, er for at lette analysearbejdet. Når man fanger det overordnede budskab og kan kategorisere drømmen ind under et tema, bliver det nemmere og hurtigere at forstå, hvad det er, som drømmen prøver at fortælle dig.

 

Drøm om rengøring

I enhver drøm om renselse, renlighed er det mest interessante hvad du rengøre dig fra. Hvad er det for snavs du skyller af kroppen? Er der områder i dit liv, som du trænger til at få renset ud i? Har du gjort noget du fortryder og nu forsøger at vaske af dig? Gør du rent i din bolig eller vasker du noget meget af, kan drømmen være en opfordring til at der bliver gjort rent bord.

I modsætning til at bade for sjov, bade i havet, tage en dukkert, køle sig af under bruseren – så er der i det at vaske involveret noget rengøring. Noget skal vaskes væk, vaskes af, slettes, noget skal gøres rent, starte på en frisk – måske også vaskes væk så andre ikke opdager det, hemmeligholdelse – hænderne vaskes så man ikke kan se du har arbejdet med jorden, i værkstedet, men er det bare fordi det er hygiejnisk og du skal til at spise, eller vasker du noget af hænderne som andre ikke skal se, fx blod?

Hvad er det som du vasker i din drøm? Hvad er det du forsøger at gøre rent? Hvem har gjort det beskidt i første omgang, er det dig selv eller andre du rengøre for? At bade tolkes som renselse af sjæl og krop. At vaske sig selv eller sit tøj i en drøm kunne antyde et ønske om at starte på en frisk, noget nyt. Man kan også drømme om at vaske sig når man ønsker at fjerne noget man opfatter som dårlige handlinger man har gjort, eller sider af ens personlighed man ikke bryder sig om. Det kan også være noget man ønsker at glemme. Vaske væk fra hukommelsen.

Følelser af skyld/skam/dårlig samvittighed – moralsk renselse. Kaos’et indeni kan skyldes en skyldfølelse vi går rundt med – berettiget eller uberettiget. Det kan være vi objektivt har gjort noget forkert – måske endda ulovligt – og derfor vil vi gerne have ”ryddet det af vejen”. Eller det kan være vi har gjort noget som vi i vores opvækst har lært er forkert – hvor andre ville mene at det ikke er forkert. Måske en skejen for meget ud til en fest eller i vores tøjstil, eller en følelse af seksuel tiltrækning til en af samme køn. Begge dele noget vi inderst inde føler er forkert – men måske det faktisk er rigtigt for os?

I nærværende sammenhæng søges forklaret, hvad det overordnet betyder når du rengøre i en drøm. Som supplement til fortolkning af din drøm så kig i oversigten over drømmesymboler hvor mere end 2000 drømmesymboler er forklaret.

Stil spørgsmål om Drømmetydning

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst om Drømmetydning
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål

Drømmetydning – Drømmetemaer