Drømmesymbol Alder

drom-alder-udviklingTidspunktet på dagen i drømmen kan repræsentere alder – eksempelvis kan et kvarter over syv betyde en alder af syv år og tre måneder. Dog er der i drømme ofte ikke en fornuftig tidsskala, eller den har ingen betydning. Vores livscyklus kan illustreres på mange måder: Livstræet, livshjulet, en cirkel, et hjul. En trappe, man bevæger sig op- eller nedad. En rejse eller vej, “livets landevej”.

Hvis du drømmer at du har en anden alder end den du faktisk har, kan drømmen henvise til, at du måske bør udvise en anden adfærd; yngre eller mere moden. Drømmen kan også symbolisere den alder du havde i drømmen, måske en for længst forgangen tid, og minde dig om hvordan du havde det på det tidspunkt, og opfordre dig til at forsøge at finde de kvaliteter frem igen.

Barndom – Daggry, forår, farven hvid, nymåne. En ny start, nyt håb, fødsel og fremvækst af nye sider af din personlighed eller nye muligheder.

Ungdom – Morgen, dag, sommer, multifarvet. Seksualiteten der opdages og udforskes, kærligheden der opleves, på både godt og ondt. Det er her dit voksne jeg begynder at springe frem, og din personlighed begynder at tage form for alvor.

Voksenliv – Dag, efterår, halvmåne. En mark som er klar til at blive høstet. Du har samlet erfaringer, oplevet glæder og sorger. En meget frugtbar periode, hvor man høster og hvor frugter modnes, og nye frø sås.

Alderdom – Aften, efterår, vinter, timeglasset rinder ud, ruste, farverne sort og grå. Fuldmåne. En mark som allerede er høstet. Vinteren kan være et symbol for alderdom og død, men kan også være et symbol for fortrængninger, dvs. ukendte sider af personligheden. Det er i alderdommen at barndommen sommetider starter igen. Hvis du i drømmen var meget gammel, kan det fortælle noget om din holdning til din alderdom, og du bør spørge dig selv om du er bange for at blive gammel? Tænk detaljerne igennem, og mærk følelserne når du vågner. Se også på om det var andre mennesker i drømmen som optrådte med en anden alder.

Se også: AlderdomBaby | Barndom | Fødsel | Otium | TidspunkterUngdom | Voksen | Årstider

A B C D E F G H I J K L
M N O P Q R S T U V X Ø
Drømmesymboler oversigte Drømmesymboler oversigt

Sådan bruger du drømmesymboler

Med Danmarks største og mest omfattende oversigt over drømmesymboler – mere end 2000 drømmesymboler er forklaret – er du godt rustet til at tyde dine drømme. I de enkelte drømmesymboler er henvisning til andre relevante drømmesymboler. Du kan også benytte søgefunktionen, eller de alfabetiske oversigter over drømmesymboler.

Er der et drømmesymbol du ikke kan finde, så fortæl det og vi tilføjer det. Ligeledes hvis du gerne vil have andre henvisninger ind under et drømmesymbol. Fortæl hvordan vi kan gøre oversigt over drømmesymboler bedre. På forhånd tak for dit engagement. Har du spørgsmål om drømmetydning eller ønsker du at få tolket din drøm, så foregår dette i vores forum. Her kan du stille spørgsmål, hjælpe andre med svar, få tydet din drøm.

Drømmesymboler er forud definerede forklaringer på, hvad de enkelte symboler i drømmene almindeligvis betyder. Dette regelsæt er ikke helt det samme, hvis man sammenligner fx et østerlandsk regelsæt med et vesterlandsk. Endvidere skal de enkelte symbolforklaringer kun tages som et udgangspunkt, ikke som en klippefast sandhed.

Alle symboler har to sider: en kollektiv og en personlig. Den kollektive side er, at vi alle ved, hvad et hus er, mens den personlige side altid vil være forbundet til drømmerens personlige historiske baggrund, og de steder personen har boet, eller hvordan den person har oplevet de steder, hun/han har boet. Det gælder alle symboler. Forbindelsen mellem, hvad et hus er og personens opfattelse af et hus, er det, der afgør, hvordan et drømmebillede skal forstås.

Drømmesymbolerne benyttes i drømmetydning når man skal fortolke elementer i en drøm. Man kigger man på de enkelte drømmesymboler som drømmen kan huske og herudfra søges at lave en drømmetydning. Benyt oversigten over drømmesymboler til at søge efter det du gerne vil vide mere om. Fx drømmetydning død, drømmetydning slange, drømmetydning kat, drømmetydning tænder, drømmetydning gravid, etc.

Hvad betyder det når jeg drømmer om? Betydning af min drøm? Det kan du få svar på ved at benytte drømmesymboler, der fortæller hvad din drøm handler om.

Mangler du et drømmesymbol? Så fortæl dette i forummet og vi opretter en forklaring på drømmesymbolet til dig. På forhånd tak for dit engagement.