Dødebøger – Egyptisk og tibetansk dødebog

Dødebog er en samling af illustrerede religiøse tekster, der skulle hjælpe den døde til et liv efter døden. Vi kender til dødebøger fra mange forsvundne civilisationer. Mest kendt er den Tibetanske Dødebog og de egyptiske dødebøger.

Egyptiske dødebøger Tibetansk Dødebog
Egyptiske dødebøger Tibetanske dødebøger

De egyptiske dødebøger

I det Ny Rige (1550-1069 f.Kr.videreføres traditionen fra de tidligere Pyramide- og Sarkofagtekster i ”Dødebogen”, som er en papyrusrulle med tekster og oftest billeder, som flere og flere får med sig i graven. Denne bogs formål var at guide den afdøde sikkert igennem alle de mange prøver og forhindringer på vejen til det evige efterliv. Alt i alt eksisterede der omkring 200 dødebogskapitler, men hver dødebog indeholder blot et udvalg.

De mere luksuriøse dødebøger var illustrerede med smukke og farverige billeder, som viste netop den scene, som var beskrevet i kapitlet. Dette var en måde at udbrede budskabet på til alle egypterne, hvoraf størstedelen var analfabeter. De mere beskedne og billige dødebøger var meget standardiserede mht. kapitler og evt. billeder. Disse dødebøger blev masseproduceret, hvor navnet på den afdøde blev ladt stå tom indtil én egypter, kom og købte et eksemplar. Skriveren skrev derefter køberens navn på alle de tomme pladser, og på den måde havde køberen fået en billig, men alligevel effektiv og individualiseret, dødebog.

Den tibetanske Dødebog

Den tibetanske Dødebog (tibetansk: Bardo Tödröl), giver anvisninger på, hvorledes et menneske kan opnå frelse, mens det befinder sig i bardo, en mellemtilstand som fx tilstanden mellem død og påfølgende genfødsel. Skriftet opnåede i 1900-t. popularitet i Vesten, både blandt jungianere og i 1960’ernes psykedeliske bevægelse, og udkom på dansk i 1972. Teksten er ikke tænkt at skulle læses i sin helhed, men indeholder afsnit tilpasset den enkeltes åndelige udviklingstrin. Ordet i titlen bardo betyder «mellemtilstanden», en periode på 49 dage mellem døden og ny genfødsel.

Såvel den tibetanske Dødebog som de egyptiske dødebøger er behandlet uddybende i deres eget afsnit. Brug navigationsbjælken til højre og bliv inspireret til videre læsning.

Stil spørgsmål om spiritualitet

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om spiritualitet
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål

skabne-dod-bog-01