Der findes en del forskellige udformninger og benævnelser for forskellige måder at praktisere Yoga på. Foruden de nedenstående skoler finderes der en lang række andre, som mere eller mindre er et udpluk fra nedenstående hovedskoler, tilført enkelte nye elementer.
Bhakti Yoga
Stien til hengivenhed overfor den højeste skabning. En udøver af Bhakti yoga søger en samhørighed med Gud og mener at jo mere han tænker på Gud desto mere tænker Gud på ham. Samhørigheden med Gud opnås igennem de rette handlinger og servicering. Bhakti yoga benævnes også vejen mod transcendent kærlighed og opfatter hele universet, og alt hvad der findes heri som gennemstrømmet af guddommelighed. Bhakti yoga er tæt relateret til Karma yoga.
Karma Yoga
Stien af uselviske gerninger. En udøver af karma yoga ser livet som en gudsbenået mulighed for at vise sin kærlighed til Gud. Dette sker ligesom ved Bhakti yoga igennem de rette handlinger og servicering. Det anses for væsentligt at man udfører de rette handlinger og servicering af Gud uden omtanke for de eventuelle gevinster forbundet hermed. De enkelte gøremål skal udføres for gøremålets egen skyld og ikke hvad der kunne være forbundet hermed.
Jnana Yoga
Stien til transcendent kundskab. En udøver af Jnana yoga søger at forstå den transcendale sandhed. Han vil løse mysteriet om fødslen, døden og livets mening. Jnana yoga er med andre ord for filosoffen og tænkeren som vil finde Gud igennem tænkning.
Asthanga Yoga
En meget berømt person i forbindelse med Yoga er en herre ved navn Patanjali. Han skrev for mange år siden en bog “Yoga Sutra”, hvori han beskriver otte skridt man skal igennem for at komme fra uvidenhed til sandheden.
Af disse otte skridt er det vi i Vesten oftest forbinder med Yoga, faktisk kun to af disse trin. Nærmere bestemt Patanjali’s trin nr. tre; Asanas; træning af fysiske øvelser og stillinger, samt Patanjali’s trin fire; Pranayama; åndedrætsøvelser og opmærksomhed på åndedrættet. Patanjali’s otte skridt er:
- Yama. Selvkontrol. Opmærksomhed overfor andres indre og ydre attitude, for at nå en harmonisering af vores samspil med den ydre verden og os selv.
- Niyama. Streng opmærksomhed på selvrenselse. Der findes en lang række renselsesprocesser i yoga. En af de umiddelbart mere farverige er næseskylning. At skylle næsen med saltvand renser ikke kun næsen og forebygger forkølelse. Næseskylning afspænder hele næsehulen og påvirker de omkringliggende områder: øjne, ører, svælg og hjerne, og påvirker derved også din mentale tilstand. Næseskylning bruges især sammen med åndedrætsøvelser for at sikre rene og frie luftveje. Der findes også en renselsesproces, hvor man bevæger bugmuskulaturen på en måde, så det hindrer spændinger i at sætte sig fast, og derved holder man kirtler og indre organer friske. En anden er skylning af hele tarm- og fordøjelseskanalen. Tandbørstning medregnes også til disse renselsesprocesser.
- Asanas. Træning af fysiske øvelser og stillinger. Der findes omkring 40 klassiske Yoga stillinger – se dem allesammen ovenfor.
- Pranayama. Åndedrætsøvelser og -opmærksomhed. Der flere grunde til at det er vigtigt at arbejde med åndedrættet. I vores normale åndedræt mærker vi ikke uregelmæssigheder og ubevidste spændinger. Vi er vant til dem og ser dem derfor ikke. I kroppens muskler og åndedrættets rytme er de oplevelser oplagret, som har sat sig spor i vores ubevidste sind.
Ved at arbejde med åndedrættet bliver det lidt efter lidt muligt at løsne disse spændinger. Herved får kroppen via ilten en mere jævn og rigelig energi og herved renses kroppen for blokeringer og hæmninger, som hindrer tankernes og følelsernes frie løb. Det væsentligste i mange åndedrætsteknikker er at yoga-dyrkeren skal øve sig i at strække mellemrummet mellem ind- og udånding i stadig længere perioder. Dette skulle gøre udøveren mere opmærksom og nærværende i livet. - Pratyahara. Ved at søge tilbagetrækning fra vores sanser, søger Pratyahara at få os til at være fokuseret mod vores indre univers.
- Dharana. Koncentration på et objekt. Her søges at oparbejde evnen til at fokusere på et unik objekt, f.eks. et stearinlys, et træ m.v. Der findes forskellige koncentrationsteknikker, hvor man lærer først at bringe ro i kroppen og sindet. Derefter samles opmærksomheden om et punkt, f.eks. et stearinlys. Og senere opøves en indre evne til at fastholde tanker og billeder.
- Dhyana. Meditation over de mentale processer som omgiver et objekt.
- Samadhi. Det højeste mål i Yoga. Her opnår man spirituel indsigt og total visdom. Telepatisk identifikation med et objekt. Formålet med Yoga var oprindelig at bringe yogiens verden til opløsning, så hans bevidsthed opgår i den store overvirkelighed, kaldet samadhi, som i grunden er en raffineret form for bevidstløshed, forbundet med en stærk følelse af vellyst.
BILLEDE IND HER