tarot-stor-arkana-03

Kejserinden TarotKEJSERINDEN

Overordnet betydning
Kejserinden er det helt store triumfkort for kvindelighed og moderskab. Altså moder jord og alt hvad der er forbundet hermed. Kejserinden er en opfordring til at du omfavner din blødere side, give dig selv mulighed for at udforske dine følelser og lytte til din intuition. Folk er tiltrukket til dig. Især dem, der har brug for den empati, medfølelse og pleje, du er i stand til at give.

Beskrivelse: Kejserinden viser en moden kvinde, iført rige klæder. Hun virker tilfreds og fredfyldt. Hun bærer en heldragt, hvilket kunne antyde en graviditet. Hendes dragt er dekoreret med frugter, et billede på naturens frugtbarhed. Under hendes bekvemme hynder lyser et hjerte frem, på hvilket man finder det astrologiske tegn for planeten Venus.

På kejserindens krone er der påsat tolv stjerner, der repræsenterer dyrekredsens tolv tegn, hvad der kan siges at være støbeformen for alt skabt i vort solsystem. I forgrunden er en moden kornmark, der står for rig og overdådig høst og kan henvise til den græske gudinde Demeter. Demeter symboliserer både sorg og frugtbarhed og glæde: hun bringer både fødsel og omsorg til sine børn, men må samtidig se i øjnene, at hun uundgåeligt må adskilles fra dem på et tidspunkt.

I baggrunden strømmer der livgivende vand – livets vand – fra et vandfald ned i en dam. Det er et symbol på foreningen mellem det mandlige og det kvindelige, som forbinder sig for at skabe nyt liv. Vandet giver samtidig liv og næring til træer og buske og til den modne kornmark ved hendes fødder. Kejserinden udstråler kærlighed, blidhed og visdom og viser med den stav, hun holder i hånden, at hun repræsenterer enheden mellem intellekt og hjerte. Hun er moderen til alle former for væsener.

Tolkning: Kortet er symbol på fuldbyrdet potentiale, fred og velvære. Først og fremmest symboliserer kejserinden evnen til at give og modtage kærlighed på balancerede og hensigtsmæssige måder. Hun er derfor fremragende som visuel affirmation for at styrke ens følelsesmæssige balance. Drages du af dette kort er der behov for at tænke over, hvordan du giver og modtager omsorg, næring, trøst og kærlighed.

Kortet kan også betyde en fødsel af et barn eller et projekt, et kreativt barn. Begge har brug for tålmodighed, næring og omsorg, som ikke må blive til stagnation og kvælning. Således genspejler kejserinden den hjemlige stabilitet, evne til beskyttelse og moderlig ansvarsfuld omsorg. Kortet peger på en tid med følelsen af sikkerhed, hvor fundamentet kan lægges for fremtidig vækst. Vær med den kvindelige, moderlige side i dig selv. Glæd dig ved at drage omsorg for andre. Lad være at kæmpe – du har, hvad du har brug for lige nu. Gør som kejserinden: sæt dig et bekvemt sted og lad tingene ske.

Nøgleord: Andre ord der karakteriserer Kejserinden er: kvindelighed, forbindelse af ånd og materie, overflod, frugtbarhed, ægteskab eller børn, magt i hjemmet, gavmildhed, forbundethed med naturen, arketypen på moderen, jorden, moder natur, varme og moderlig autoritet.

Forudsigelse: Frugtbarhed, vækst og frodighed. Etablering af fundament for den kommende vækst. Initiativ og handling. Huslig og familiemæssig stabilitet.

Tal: Kortets nummer er tre, hvilket repræsenterer mødet imellem modsætninger, der vil kunne skabe en tredje og ny eksistens.

Astrologi: Kortet er knyttet til planeten Venus, der står for kærlighed og skønhed.

Affirmation: Jeg giver med visdom, og jeg modtager med visdom. Jeg er kærlighed. Jeg giver liv. Jeg har alt, hvad jeg har behov for lige nu. Jeg er fuldbyrdet.

Det universelle princip: Kejserinden er den kombinerede kærligheds og visdoms princip. Hun er symbol på menneskehedens evne til at udstrække og modtage kærlighed.

Kejserinden Tarot Cary-Yale
Visconti
Yale University

Kejserinden Tarot Italiensk tarotsæt
Italiensk tarotsæt
Lo Scarabeo

Kejserinden Tarot Marseilles
Tarot of Marseille
Fournier

Kejserinden Tarot Oswald Wirth
Oswald Wirth
US Games

Ovenfor er fire meget forskellige udgaver af Kejserinden. Cary-Yale Visconti tarotkort fra omkring 1420’erne er  hovedsagelig designet ud fra at skulle være smukke og gengive venner og familie. Det smukke gamle italienske tarotsæt har ligeledes sin hovedvægt på det kunsteriske udtryk. Marseille tarotkort er enkle da disse blev fremstillet så de egnede sig til trætryk. Oswald Wirth indvarsler nedtoning af kristne symboler og mere inspiration fra det okkulte, via skrifter især af Éliphas Lévi. Det okkulte kom herfra til at præge hvorledes tarotkort blev illustreret. Mest berømt er Rider-Waite tarotkort med massevis af symbolik fra Egypten, den jødiske kabbala, astrologien, alkymien og frimurerne.

Når du således skal tolke Kejserinden har du forskellige muligheder. Det er anbefalesværdigt at tage udgangspunkt i illustrationerne vi har fra Rider-Waite, da de indeholder meget information i deres billedsprog. Bare husk at der er forskellige andre versioner af Kejserinden. Du kan se mange flere illustrationer af Kejserinden i sektionen “Illustrationer af tarotkort”.

DE 78 TAROTKORT

DEN STORE ARKANA
0 1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21
SVÆRD
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
STOKKE
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
MØNTER
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
BÆGRE
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14

TAROTOPLÆG
Prøv selv at lægge tarotkort

Tarot oplæg - 1 kort
TAROTOPLÆG – 1 KORT Tarot oplæg - 3 kort
TAROTOPLÆG – 3 KORT