Big Bear
Big Bear, berømt kriger og høvding for Credd-stammen, blev født i 1825 nær Fort Carlton ved Saskatchewan floden. I sine unge år var Big Bear ikke på direkte konfrontationskurs med de hvide, men efterhånden begyndte han at blive overbevidst om at al fredlig sameksistens og samarbejde med de hvide, ikke ville falde ud til indianerns fordel. Han nægtede eksempelvis at underskrive “Fredsaftal No. 6, 1876”, da han mente den var meget ugunstig for indiaerne – hvilket den også reelt var.
Big Bear forsøgte dog i lang tid at lægge et fredligt pres på de canadiske myndigheder for at lette forholdene for indianerne, med det resultat at han begyndte at miste autoritet og magt internt i Credd-stammen. Mere aggressive leder stod på spring. Da forholdende i Canada udviklede sig til en regulær opstandelse i det såkaldte andet Riel oprør, besluttede Big Bear sig for at stille sig til rådighed for oprørsstyrkerne.
Forhistorien er at i løbet af 1870erne forværredes forholdet mellem hvide og indianere på den canadiske prærie. Indianerne følte sig under stigende pres fra de hvide og der var udbredt hungersnød blandt indianerne, hvilket yderligere forstærkedes af de mange siouxer, som Sitting Bull havde ført til Canada efter sejren ved Little Big Horn i 1876. Dette medførte flere mindre konfrontationer mellem indianere og hvide. Kulminationen blev Cypress Hills-massakren i 1873, hvor en flok hvide, der ville hævne røveriet af nogle heste, angreb en Assiniboine-lejr og dræbte 30.
Som en direkte konsekvens oprettede regeringen i 1873 den beredne canadiske politi, der skulle forhindre fremtidige konfrontationer. Men konfrontationerne mellem de hvide og indianerne fortsatte og i 1884 blev det for meget for Métiserne. De organiserede en opstand og sendte bud efter Louis Riel, til at komme og lede opstanden, idet der var behov for en stærk leder. Det startede med sabotage af telegraflinjer, besættelse af regeringsbutikker og gidseltagninger. Det beredne politi valgte at gå til modangreb d. 26. marts 1885 – slaget ved Duck Lake, som indianerne dog trak sig sejrrigt ud af. Riel sendte bud til andre indianerstammer og bad dem tilslutte sig oprøret, men kun to meldte sig: cree-høvdingene Poundmaker og Big Bear.
Poundmaker angreb med 200 kriger byen Battleford, der var belejret i tre dage, og i april angreb Big Bear ligeledes med 200 krigere byen Frog Lake. Det kom efterfølgende til forskellige småkrige, med skiftende krigsheld for alle parter, men til sidst måtte indianerne dog bøje sig for overmagten og blev taget til fange. Big Bear som den sidste d. 2. juli 1885. Riel blev dømt til døden for drabet på Thomas Scott 15 år før og for ulovligheder begået mod staten. Big Bear og Poundmaker blev løsladt to år efter i vinteren 1887-88. Big Bear flyttede til reservatet Little Pine, hvor han dog hurtig blev syg, nægtede at tage medicin og sov stille ind januar 1888.
Fotografi taget i forbindelse med retsagen efter oprøret. Forreste række, venstre mod højre:Horse Child (Big Bears søn), Big Bear, Alex D. Stewart (Chef for Hamilton politi), og Poundmaker.
Biografier nordamerikanske indianere
Stil spørgsmål om indianerne
Stil spørgsmål om de nordamerikanske indianere.
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål