Red Cloud
Red Cloud (Makpiya-Luta 1822-1909), Sicanju-Lakota-Sioux. Som kriger og statsmand, var Red Clouds succesfulde konfrontation med den amerikanske regering, med til at markere ham som en af de mest betydningsfulde af Lakota-Sioux indianernes ledere. Selv om detaljerne om hans tidlige liv er temmelig uklare,ved man dog at han var født, nær ved forgreningerne af North Platte River i Nebraska. Hans moder var Oglala-Sioux og hans far, som han mistede allerede som spæd, var Brulé-Sioux. Red Cloud voksede op med sin onkel Chief Smoke som opdragende figur. Meget af Red Clouds tidlige liv var præget af krig. Først og oftest mod arvefjenderne og naboerne Pawnee og Crow. Men også rivaliserende Oglala bands. I 1841 dræbte Red Cloud en af sin onkels nærmeste rivaler, en dåd, der deler Oglala-Sioux i næsten halvtreds år.
Hans anseelse inden for Lakota nationen steg til astronomiske højder på grund af hans evner og lederskab i de territoriale krige, de førte mod Pawnee, Crow, Ute og Shoshoni. I begyndelsen af 1866, stod Red Cloud bag den mest succesfulde krigsførelse, nogen indianer- stamme nogensinde opnået.Den amerikanske var begyndt etablere forts langs med Bozeman Trail. Der gik lige gennem hjertet af Lakotaernes land, i det nuværende Wyoming og til Montanta guld- felterne ved Colorados South Platte River. Samtidig med, at karavaner, fyldt med minearbejdere og nybyggere,begyndte at krydse Lakotaernes land, havde Red Cloud en vision,der havde sit udspring i de østlige Lakotaers opstand i 1862- 63.
Red Cloud startede en serie angreb på de forts, den amerikanske hær havde etableret. De mest berømte, var et angreb på Fort Phil Kearney, Wyoming og udslettelsen af Fettermans kolonne på firs mand, lige udenfor fortet i 1866. Resten af vinteren 1866 levede resten af garnisonen i evig frygt for yderligere angreb. Red Clouds taktik, var så effektiv at den amerikanske regering gik med til Fort Laramie Traktaten af 1868.I denne traktat, stod der udtrykkeligt, at den amerikanske regering forpligtigede sig til at forlade de forts, de havde etableret langs med Bozeman Trail. Samtidig skulle regeringen garantere Lakotaerne et hjemland i halvdelen af det nuværende Syd- Dakota, inklusive Paha Sapas (Black Hills, Gudernes Bolig), samt en del af Montana og Wyoming. Freden holdt selvfølgelig ikke længe og general Custers geologiske ekspedition til Black Hills i 1874, bragte igen krigen til de nordlige prærier. En krig, der for altid skulle komme til at gøre en ende, på de indianske nationers selvstændighed.
Af årsager, der stadig i dag er uklare, besluttede Red Cloud sig for, ikke at gå i krig i 1876, sammen med Sitting Bull, Crazy Horse og de andre ledere. Alligevel forsætter han sin kamp, for at sikre sit folk dets fornødenheder og rettigheder, selv om han brugte mindre drastiske midler end krig. Op igennem 1880,kæmpede Red Cloud med indianeragenten i Pine Ridge Valentine McGillcuddy om distributionen af fødevare forsyningerne samt magten over det indianske politi. Til sidst lykkedes det ham at få agenten fyret.
Red Cloud fik også kontakt med reformvenlige sympatisører i de østlige stater og blev mere og mere familiær med den hvide mands skik. Samtidig var han ikke upåvirket af den politiske magt. Af frygt for militær tilstedeværelse i reservatet, afstod Red Cloud fra, at beskæftige sig med Ghost Dance bevægelsen og i modsætning til Sitting Bull og Big Foot lykkedes det ham at undslippe militærets besætning af reservaterne, uskadt. Efter 1890 forsatte han med at kæmpe for, at ledere som ham selv, kunne bevare deres autoritet i reservaterne, men hans kamp var forgæves, da reservaterne blev opdelt efter Daws Act. Red Cloud døde i 1909, men hans lange og komplekse liv efterlader et gravmæle, der viser de varianter, der var i den indianske kamp imod de hvide erobrere.
Biografier nordamerikanske indianere
Stil spørgsmål om indianerne
Stil spørgsmål om de nordamerikanske indianere.
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål