Ayurvedisk kost Pitta dosha type

KOST DER PASSER TIL PITTA TYPE

Alle fødeemner er inddelt i Vata, Pitta og Kapha. Har man en Pitta ubalance, skal man prøve at undgå de ting, der stimulerer Pitta dosha yderligere.

Den ayurvediske kostplan siger at du bør spise efter din kropstype, efter hvordan din score fordeler sig på de tre doshaer – Vata, Pitta og Kapha. Du kan tage vores dosha test og finde din score. De fleste mennesker har en kombination af to doshaer, men der er som regel en af dem, der er fremherskende. Efter du kender din score på de tre doshaer, Vata, Pitta og Kapha, vejleder Ayurveda dig om hvilken kost, fødevarer, livsstil og adfærdsmønstre, der er hensigtsmæssige for dig.

Kost Pitta type

Alle fødeemner er inddelt i Vata, Pitta og Kapha. Har man en Pitta ubalance, skal man prøve at undgå de ting, der stimulerer Pitta dosha yderligere. Ved en Pitta ubalance bør man undgå stærke krydderier, varm mad og sure ting, men i stedet spise mad, der har en kølende effekt på systemet. Anbefaling om at undgå varme ting stammer fra at Pitta typen i forvejen har en stærk indre Ild og den ikke bør stimuleres yderligere.

  • Grøntsager: radisser, artiskokker, salat, ærter, agurker, asparges, tomater, rødbeder.
  • Tørre grøntsager: kikerærter, linser (gule og røde), tørre bønner.
  • Kornprodukter: basmati-ris, spelt, hirse, hvede.
  • Frugter: ananas, æble, abrikos, meget modne kirsebær, druer, kokosnød, appelsin, blommer.
  • Kød: Hvidt kød, fjerkræ, kanin, ferskvandsfisk (undgår saltvandsfisk og skaldyr).
  • Krydderier: sort peber, spidskommen, mynte, safran, kanel, kardemomme, gurkemeje.

ayurveda-kost-salat

Ayurveda og De seks smage

I ayurveda antages at alle former for kost, mad, drikke kan rubriceres efter 6 smage. Ifølge ayurveda bør alle de seks smagstyper spises ved hvert måltid for at sikre, at måltidet er næringsrigtigt, indeholder de nødvendige næringsstoffer og for at fremme følelsen af tilfredshed. Dette har klar pendent til hvorledes et måltid sammensættes på alle gode restauranter. Lækker mad taler til flest mulige af vores sanser på én gang. Duften, smagen, følelsen, udseendet og lyden af maden.

De fem grundsmage, som mennesket er i stand til at skelne, er sød, salt, sur, umami og bitter. Ved at smage kan vi genkende de elementer i maden, som kroppen har brug for og gerne vil have, fx kulhydrater og protein. Endvidere kan  vi ved hjælp af smagssansen identificere ting, som kroppen ikke ønsker, fx potentielle giftige fødevarer og umoden mad.

  • Sødt er et signal om, at der er sukker, og derfor energi, tilstede.
  • Salt er et signal om, at maden indeholder salte, som er essentielt for kroppens funktion. Salt regulere kroppens væskebalance og blodcirkulation, og det menes, at vi kan smage salt for netop at regulere disse funktioner.
  • Surt signalerer tilstedeværelse af syrer. Sur mad virker som regel frastødende for mennesker. Måske fordi syre ofte findes i umoden eller delvist fordærvet mad, som kan have en begrænset næringsmæssig værdi for os, eller som kan være direkte skadelig.
  • Umami er tegn på, at maden er rig på protein. Lufttørret skinke og fond kogt på kød og grøntsager har en rig smag af umami. Smagen af umami er koblet til genkendelsen af aminosyresaltene L-glutamat og L-aspartat.
  • Bitter Mange giftige planter indeholder bitterstoffer, og evnen til at smage bittert menes derfor at være udviklet for at advare os om muligt giftige fødevarer. Når vi indtager bitre fødevarer som fx kaffe, kræver det af samme grund oftest en vis tilvænning.

I ayurveda arbejder man med seks smage. De forskellige smage balancerer forskellige doshaer. Et afbalanceret måltid skal indeholde mad fra alle kategorier.  Man kan så yderligere tilpasse sin kost efter hvilken type, man er, og hvilke ubalancer, der skal rettes op på.

Ayurveda smag sødtSødt
Balancerer Vata og Pitta
Øger Kapha
Jord – Vand
ayurveda-kost-smag-saltSalt
Balancerer vata
Øger Kapha og Pitta
Ild – Vand
ayurveda-kost-smag-surSurt
Balancerer Vata
Øger Kapha og Pitta
Ild – Jord
ayurveda-kost-smag-skarpSkarpt
Balancerer Kapha
Øger Vata og Pitta
Ild – Luft
ayurveda-kost-smag-bittertBittert
Balancerer Kapha og Pitta
Øger Vata
Luft – Æter
ayurveda-kost-smag-astringAstringerende
Balancerer Kapha og Pitta
Øger Vata
Luft – Jord

Ayurveda Pitta kost

Overfor er nævnt eksempler på ayurvedisk kost tilpasset Pitta type. Vi kunne sagtens have fortsat listen med at opremse flere madvarer, krydderier, tidspunkter og andre gode råd og vejledning til  den optimale Pitta kost. Problemet med sådanne vejledninger er blot at de har meget lidt med ayurveda at gøre. Kigger du rundt på nettet vil du kunne finde massevis af opremsning om hvad der er rigtigt med hensyn til kost og adfærd for de tre typer.

Eksempler på anbefalinger:

Vata – Spis på samme tidspunkter hver dag | Få nok ro og hvile | Hold dig varm | Undgå for mange omskiftelser, rejser, mv. Pitta – Få tilstrækkeligt med hvile | Reducer solbadning | Drik tilstrækkeligt med vand | Spis frisk, økologisk mad. Kapha – Få mindst et kvarters motion hver dag | Sov og hvil ikke for meget | Reducer søde sager og fedt | Tag jævnligt en dag hvor du faster.

Den opmærksomme læser vil hurtig bemærke at sådanne råd er svære at afslå, da de er indlysende sandheder, trivialiteter, en frase, kliché. Men hvorfor finder du så disse lister i stor stil når du fx søger fx på ayurvedisk kostplan, ayurveda opskrifter tilpasset Vata, Pitta og Kapha?

En del af svaret ligger i vores vestlige tankegang.

I Østen er man af den opfattelse, at alle mennesker er en del af mange forskellige sammenhænge, og det er igennem disse mangfoldige forbindelser, at man i høj grad definerer sig selv. Det enkelte menneske er underlagt talrige sociale regler for adfærd og en forpligtelse overfor fællesskabet – og det er igennem opfyldelse af disse forpligtelser, at det enkelte menneskes velbefindende blomstrer.

Disse fællesskaber har såvel historiske som fremtidsmæssige perspektiver. Man tror på at ens forfædres handlinger og indstilling til livet har påvirket det liv, man selv har fået. Ikke kun økonomisk set, men tillige også ens anseelse, værdighed i samfundet, lykke og helbred. Heraf følger naturligt, at man i høj grad ærer og respekterer sine forfædre, samt føler sig ansvarlig for, hvorledes det vil gå de kommende generationer. 

En anden vigtig forskel mellem det østerlandske og den vesterlandske verdenssyn er at de bygger på hver deres etik – opfattelsen af hvad, der er den rette handlemåde og således retningslinjerne for passende og upassende adfærd. De etiske grundsokler er forskellige, og der vil følgelig være forskel på de handlinger, der fremstår som legitime. Overordnet kan man sige at i den østlige verden, er den kollektivistiske ånd mere udbredt, hvorfor det enkelte menneskes rettigheder i højere grad tolereres tilsidesat, hvis det gavner fællesskabet. 

Hvor alting i Østen således ses som del af hinanden, vil vi i Vesten gerne systematisere og kategorisere alting. Den vesterlandske tankegang ynder at skille begreber fra hinanden.

Grænsedragninger er lavet mellem materielt og åndeligt, mellem kropsligt og sjæleligt, mellem det menneskelige og det guddommelige, mellem subjekt og objekt. I det hele taget ligger der i den vestlige tænkning mange grænsedragninger, hvorfor vi får eksakte videnskaber og skarp adskillelse mellem religion, videnskab, erkendelsesteori, filosofi, psykologi, naturvidenskab m.v.

Netop fordi Østen har anvendt en intuitiv metode, som har undervurderet analysens betydning og overvurderet syntesens, er den ikke nået frem til en sand videnskabelig og brugbar intuitiv metode. Derfor har den orientalske filosofi så længe været uforenelig med de eksakte videnskaber.

Når vi ud fra en vestligt synsvinkel kigger på ayurveda og søger at finde den optimale Pitta kost, ender vi meget hurtigt op i det her med at rubricere og systematisere alting. Det er således ikke forkert når du ser forskellige lister med anbefalinger til den optimale kost for Pitta typen – men det er heller ikke rigtigt!

Og netop dette paradoks er svært at forstå ud fra en vestlig tankegang. Her er noget enten eller. Enten er det noget, eller også er det noget andet. Sådan anskues verden og dens sammenhænge ikke i østen, i spiritualitet og i ayurveda. Vil du vide mere om dette tankesæt så kig fx i vores afsnit om hvad spiritualitet er.

En anden del af svaret på hvorfor du finder sådan stringente  anbefalinger til til kost, livsstil og adfærd for de tre typer Vata, Pitta og Kapha, er indtjening. Ønsker man at sælge ayurveda massage, ayurveda behandling, ayurveda opskrifter, etc. er det formålstjeneligt at kunne forklare og markedsføre sine produkter overfor de tre typer.

Der er intet galt i sådan markedsføring, der er i og for sig, ikke noget ukorrekt ved det som fremføres. Hvis du gerne vil have glæde af ayurveda bør du dog være opmærksom på hvornår sådanne rubriceringer af anbefalinger rettet mod de tre typer, hjælper dig, giver dig overblik og hvornår de begrænser dig, blokere for at du kan få ayurveda til at udfolde sig naturligt i dit liv og hjælpe dig til fysisk og mentalt overskud, sundhed og succes.

ayurveda-kost-salat

Ayurveda og de fem elementer

En anden måde hvorpå du kan finde den optimale handlemåde for Pitta typen, den bedste ayurvedisk kost tilpasset Pitta type er ved at være opmærksom på de fem elementer. Mange af de gamle østlige filosofier antager at alting i universet – herunder det enkelte mennesker er sammensat af, eller har en unik vægtfordeling af, fem elementer. I Ayurveda beskrives disse fem elementer som tre livsenergier (doshaer) med to elementer i hver.

I kinesisk astrologi arbejder man med at alting er klassificeret efter dets vægtfordeling af de fem elementer. Således er fx alle tidspunkter, minutter, timer, dage, samt farver, kompasretninger, ja praktisk talt alt er klassificeret efter dets vægtfordeling af de fem elementer. Udgangspunktet for hvorledes man benytter de fem elementer er, kort fortalt, at man kigger efter hvordan din vægtfordeling er af de fem elementer – og denne sammenholder man med det du står overfor at skulle vælge – dette være sig et tidspunkt, en retning, etc.

Den løsning som bedst harmonisere de fem elementer anbefales. Altså ses på den vægtfordeling af de fem elementer som du har og denne sammenlignes med vægtfordelingen af de fem elementer hos de valgmuligheder du står overfor.

I ayurveda arbejdes med dem fem elementer på samme måde. Her er dog ikke tilknyttet det komplicerede og nuancerede vægtsystem som man har i kinesisk astrologi. Istedet arbejder ayurveda med at det enkelte element er til stede eller ej. Undertiden dog også med om dette element er stærkt eller svagt. Men i det store hele er der tale om en sondring om elementet er til stede, og hvor mange gange det optræder.

Du er ud fra din dosha score tilknyttet en af de tre doshaer Vata, Kapha eller Pitta. Og disse er hver tilknyttet to elementer. Du har altså som udgangspunkt to elementer. Dette sammenligner man så i ayurveda med det du står overfor. De fem elementer påvirker hinanden gensidigt ved enten at være støttende, drænende eller ødelæggende. Dette benytter man også i kinesisk astrologi. I ayurveda udtrykkes det fx som at Luft er stærk, når den er kombineret med ild – i kinesisk astrologi udtrykkes det som at Træ støtter Ild.

VATA
Æter,  Luft
KAPHA
Vand, Jord
PITTA
Ild, Vand
Element TræTræ (Luft Element MetalMetal (Æter Element JordJord Element IldIld Element VandVand

ayurveda-type-vata
VATA
ayurveda-type-pitta
PITTA
ayurveda-type-kapha
KAPHA
AYURVEDISK KOST VATA TYPE
AYURVEDISK KOST
AYURVEDISK KOST PITTA TYPE
AYURVEDISK KOST
AYURVEDISK KOST KAPHA TYPE
AYURVEDISK KOST
AYURVEDISK LIVSSTIL VATA TYPE
AYURVEDISK LIVSSTIL
AYURVEDISK LIVSSTIL PITTA TYPE
AYURVEDISK LIVSSTIL
AYURVEDISK LIVSSTILKAPHA TYPE
AYURVEDISK LIVSSTIL
ayurveda-test
AYURVEDA TEST
ayurveda-test
AYURVEDA TEST
ayurveda-test
AYURVEDA TEST
VATA PITTA KAPHA
KROPSBYGNING
Spinkel Medium Kraftig
KROPSVÆGT
Let Medium Overvægtig 
HUDTYPE
Sart, tør, kold, ru, mørk  Glat, fedtet, varm, rødlig  Sund, fedtet, kold, bleg 
HÅR
Tør, brunt, sort, filtret, porøst, tyndt  Glat, fedtet, blondt, gråt, rødt, skaldet  Tykt, krøllet, fedtet, bølget, fyldigt 
TÆNDER
Udstående, store, mellemrum, fint tandkød  Medium, bløde, sart tandkød  Stærke, hvide, sundt tandkød 
NÆSE
Uregelmæssig form og placering  Lang, spids, rød næsetip  Lille, rund, opstoppernæse 
ØJNE
Sorte, brune Små, dybe, tørre, med spil i Grønne, gule, røde Skarpe, klare, lysfølsomme Blå Store, smukke, rolige, varme 
NEGLE
Tørre, grove, skøre, flossede Skarpe, fleksible, rosa, pæne  Tykke, blanke, glatte, lakeret 
LÆBER
Tørre, sprøkkede, sort/brun tone  Rød, sensitive, gule  Glatte, blanke, blege, hvidelig 
HAGE
Smal, kantet  Spids  Rund, dobbelt 
KINDER
Rynkede, indsunkne  Glatte, flade  Runde, fyldige 
HALS
Tynd, lang  Medium  Bred, foldet 
BRYST
Fladt, indsunken  Moderate  Udvidet, rundt 
MAVE
Tynd, flad, indsunken  Moderate  Stor, topmave 
NAVLE
Lille, uregelmøssig, udstøende  Oval, flad  Stor, dyb, rund, udvidet 
HOFTER
Smalle, tynde  Moderate  Kraftige, brede, 
LED
Kolde, knagende  Moderate  Store, smurte 
APPETIT
Uregelmøssig, sparsom, lille  Stor, uudholdelig  Langsom men regelmøssig 
FORDØJELSE
Uregelmæssig, luft i maven  Hurtig, giver øget mavesyre/halsbrønd  Langsom, slim dannende 
FORETRUKKEN SMAG
Sødt, surt, salt  Sødt, bittert, skarpt  Bittert, kras, skarpt 
TØRST
Skiftende  Meget tørstig  Lidt tørstig 
AFFØRING
Hård  Lind  Trøg, tyk, olieret 
FYSISK AKTIVITET
Hyperaktiv  Moderat  Langsom 
MENTAL AKTIVITET
Hyperaktiv  Moderate  Sløv, langsom 
FØLELSER MAN OFTE HAR
Angst, frygt, usikkerhed  Vrede, had, jalousi  Rolig, grødig, afhøngighed 
TRO
Svingende  Ekstremist  Vedholdende 
INTELLEKT
Hurtig, men forkert svar/reaktion  Korrekt svar/reaktion  Langsom, korrekt svar/reaktion 
HUKOMMELSE
korttids = god, langtids = dårlig  Klar og præcis  Langsom og vedvarende 
DRØMME
Hurtig, aktive, mange, frygtsomme  Hede, Heftige, krig, vold  Langsomme, romantiske
SØVN
Utilstrækkelig, afbrudt, søvnløshed  Kort men dyb  Lang og tung 
TALE
Hurtig, uklar, slørret  Skarp, gennemtrængende  Langsom, sløv, monotom 
ØKONOMI
Dårlig, bruger penge på liggyldigheder  Bruger penge på luksus  Rig, god til at opspare 
ELEMENTER
Æter og Luft  Ild og Vand  Vand og Jord 
KVALITETER
Tør, Let, Kold, Ru, Subtil, Bevægelig, Klar  Let olieret, SkarpVarm, Let / Lys Bevægelig, Flydende  Tung LangsomKold Olieret, Slimet, Tæt, Blød, Statisk 
ANSVARLIG FOR
Alle bevægelser Motoriske og Sensoriske funktioner, Nerveimpulser, Celledeling, Cirkulation, Åndedræt, Indtagelse af næringsstoffer Udskillelse af affaldsstoffer, Entusiasme Den vitale livskraft, Fødsler, Tanker, Kommunikation, Kreativitet  Al transformation Fordøjelse, Stofskifte, Appetit og tørst Absorption, Assimilation Kropstemperatur Syn, Øjnenes og hudens udstråling Farve: fx øjenfarve og hudfarve Mod, Ambition, Intelligens, Forståelse  Struktur og smørelse Smørelse af væv og led Hudens fugtighed, Væskebalancen Immunitet, Energi Bindeevne, Vækst, Styrke Stabilitet, Omsorg, Tilgivelse Langtidshukommelse
HOVEDSÆDE
Tyktarmen  Tyndtarmen  Lungerne 
VIRKEOMRÅDER
Bækkenhulen, Bughulen Knogler, Hud, Lår, Ørene  Mavesækken Sved, Talgkirtler Hjerte, Lever, Milt Galdeblære, Blod, Øjne, Hud, Fedtlag under huden, Grå hjernemasse  Mavesækken Fedtvæv, Lymfekirtler, Brystvæv, Bugspytkirtel, Halsen, Næse Cerebro- spinalvæske, Ledvæske Plasma, Tunge, Bihuler, Hvid hjernemasse 
LIVSSTADIE
Alderdom  Teenager voksen  Barndom 
VEJR
Efterår vinter  Sommer  Vinter forår 
TIDSPUNKT PÅ ÅRET 
Okt, nov, dec, jan  Juni, juli, aug, sept  Feb, marts, april, maj 
TIDSPUNKT PÅ DAGEN
02.00 - 06.00 samt 14.00 - 18.00 10.00 - 14.00 samt 22.00 - 02.00  06.00 - 10.00 samt 18.00 - 22.00 
I BALANCE 
Kreativ Entusiastisk Fleksibel, Hurtig Glad, Fantasifuld  Intelligent, Organiseret Koncentreret, Fokuseret Veltalende  Kærlig Omsorgsfuld Stabil, Rolig Tolerant, Tilgivende 
HVAD BALANCERER
Regelmæssighed, Tung varm olieholdig fugtig mad. Velkogt, sammenkogt mad. Sød, sur og salt mad. Varm mad og drikke Tilstrækkeligt væskeindtag, Hvile, ro, Varme, Meditation Kropsmassage med sesamolie. Mådeholdenhed Afbrydelse fra arbejde, fysisk såvel som mentalt, med pauser og afslapning Undgå stimulanser som alkohol, sort te, kaffe Sød, bitter og astringerende mad Lyden af vand, Humor Ture i naturen, Måneskin, Meditation Kraftig aktivitet Bitter, astringerende, krydret mad Let og tør mad, Begrænset væskeindtag At drikke varmt, kogt vand Hyppig og regelmæssig motion Varme Tørbørstning af kroppen
UDE AF BALANCE
Bekymret, Angstfuld, Frygtsom, Nervøs, Ensom, Forvirret, Distræt, Utryg, Usikker  Vred, Irritabel, Hidsig, Intolerant Fordomsfuld, Jaloux, Fanatisk Overdreven perfektionist Sløv Ligegyldig, Doven, Grådig Overdreven besiddertrang 
TYPISKE PROBLEMER 
Smerter, Stivhed i kroppen Lændesmerter, Muskelkramper Muskeltrækninger, Gigt, Luft i maven, Forstoppelse Menstruationssmerter, Søvnløshed, Kolde hænder og fødder Tør og ru sprukken hud og læber. Svært ved at tage på i vægt  Betændelsestilstande Brændende fornemmelser For meget syre i kroppen, Mavesår Kvalme, Halsbrand Kraftig kropslugt, Diarre, Blodskudte øjne, Problemer med synet Akneudslæt, Bylder, Feber Allergier, Bihulebetændelse, Astma Forkølelser, Væskeophobninger, Overvægt, Sukkersyge, Forhøjet kolesteroltal
HVORFOR UBALANCE
Uregelmæssige rutiner Sene sengetider og for lidt søvn Bekymring, frygt, angst Udmattelse: fysisk eller mentalt Stimulanser: kaffe, sort te, alkohol, narkotika Tørt, koldt, blæsende vejr, efterår og vinter At overhøre kroppens naturlige behov Dårlig kropsholdning Tør, kold, rå, gammel mad. Mad der er bitter eller astringerende i smag Overdreven faste og udrensning Overstimulering af sanserne Hyperaktivitet, langvarig snakken At undlade at tilføre huden fugtighed Pludselige forandringer: vejr, rutiner, chok, livsomstændigheder rejser, sorg, stress  Presser sig selv for hårdt Frygt for fiasko Konkurrencepræget mentalitet Vrede, Hidsighed Varmt, fugtigt vejr Sommer Fysisk aktivitet i varmt vejr Varm, fed, stegt mad Meget varm mad og drikke Sur, krydret, salt mad Uren mad og vand Alkohol og gæret mad Solbadning Overdreven mental beskæftigelse For lidt fysisk aktivitet For lidt motion Kolde drikke, isvand Koldt og fugtigt vejr Vinter og forårsvejr Lur efter måltidet At sove for meget At sove for længe om morgen Tung, fed, stegt mad Mad der er sød, salt eller sur i smagen Indtagelse af for meget sukker Indtagelse af for mange mejeriprodukter At spise for meget Indtagelse af store mængder vand
 

Stil spørgsmål om Ayurveda

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om Ayurveda Det er gratis og nemt - Stil et spørgsmål

ayurveda-12