Persontype 1
Perfektionisten, moralisten, læreren, organisatoren, korsfareren, fornyeren.
Perfektionisters verdenssyn
Perfektionister er mennesker, der stiller meget høje krav til sig selv og andre, og som har svært ved at forstå at andre mennesker ikke stiller de samme krav til sig selv. Dette gælder ikke mindst m.h.t. moralske standarder, hvor det er vigtigt for Ettere at leve op til høje etiske og moralske krav, og – i større eller mindre grad – også gøre deres bedste for at resten af verden lever op til det.
Ettere har en stærk “indre kritiker”, d.v.s. en indre stemme, der kritiserer dem og fortæller dem om de gør noget rigtigt eller forkert. Hensigten med denne indre kritiker er naturligvis at sørge for at de lever op til den ydre verdens krav således at de slipper for at blive kritiseret af omverden.
Etteres indre kritiker fortæller dem, at livet er hårdt og at man skal gøre sig fortjent til sine fornøjelser. Arbejdet bærer lønnen i sig selv, og man skal yde, førend man kan nyde. Dette sidste betyder, at Perfektionister ofte nægter sig selv fornøjelser, men uden selv at være klar over, at det er det, de gør. De er så optaget af hvad man ‘skal’ og ‘bør’ gøre at de som regel glemmer at spørge sig selv hvad de egentlig har lyst til at gøre.
De har lært sig selv at fornægte deres egen lyst og i stedet rette opmærksomheden på det som er korrekt. Deres indre kritiker sørger for at holde dem på sporet, også når de har fri, for der er altid mulighed for at gøre tingene endnu bedre – uanset hvad man foretager sig. Det gælder uanset om man er optaget af at smøre madder til skovturen, at finde vej til skoven, at gå på skovstien eller at spille bold med børnene – det kan alt sammen gøres på en endnu bedre måde, og den indre kritiker forspilder ingen chance for at korrigere Etteren.
Ettere beskriver deres indre kritiker som en indre dømmende stemme, der løbende kommenterer alle tanker, følelser og handlinger. Den opleves af Etteren som om den tilhører en del af dem selv som er bedre end deres almindelige tanker, og selvom de er klar over at kritikeren er en del af deres egne tanker er der en tendens til at lytte til den som om den havde sit udspring uden for dem selv, nærmest som om den var overjordisk. Ettere har et besværligt forhold til deres følelser. Det er som om deres indre er delt op i to sektioner, hvor kritikeren bebor den ene (og højeste) del – fuldstændig uvidende om de følelser der “bor” længere nede.
En Perfektionists opmærksomhed er i den grad rettet mod hvad der skal og bør gøres, at det er meget svært for ham/hende at give sig selv plads til det der er sjovt, og det er næsten umuligt at lade følelserne bestemme hvad der skal gøres – Ettere gør ikke det de har lyst til, men det som er rigtigt. Fordi de ikke giver sig selv lov til at imødekomme deres egne behov føler de sig konstant irritable – en irritation, der ofte udtrykkes i ‘retfærdig harme’ og fordømmelse af andres handlemåde.
Perfektionister oplever verden i sort-hvid: der er én rigtig måde at gøre tingene på, der er én rigtig løsning, og det gælder om at finde denne rigtige måde. Det er skræmmende og utrygt at forestille sig, at der kan være flere måder der er rigtige – for hvad skal man så holde sig til? Ud fra denne tankegang er det en logisk følge, at det der er rigtigt for Etteren også er rigtigt for andre, og mange Ettere vil derfor have en tendens til at fortælle andre, hvad de skal gøre. Ettere kan derfor virke meget selvretfærdige på andre mennesker.
Undertyper
Hver af de ni personlighedstyper har tre undertyper. Således kan tre Ettere have forskellig adfærd, eller forskellig fokus i deres liv, fordi de tilhører forskellige undertyper. Men de udtrykker allesammen den samme grundlæggende energi: vrede, og den samme fiksering: fordømmelse (af sig selv og/eller andre). Energien udtrykkes i tre forskellige former for adfærd, afhængig af, hvilken undertype, man tilhører.
Undertype 1) Det primære ubevidste fokus er på at sikre overlevelse rent fysisk
Konflikten mellem at gøre hvad man har lyst til og gøre det der er rigtigt skaber bekymring for den personlige overlevelse. Man har lyst til en spændende karriere men står af over for risikoen for at gøre noget forkert. Alt det ukendte er skræmmende. Alle de muligheder for at lave fejl. Det ligner et enten-eller valg. Livet kan enten være trygt eller spændende. Etteren tøver – og bekymrer sig: et forkert valg kunne føre til en katastrofe. På samme måde bekymrer Etteren sig for familiens overlevelse og kan være en rigtig hønemor: “Skal du virkelig på telttur? Bare du ikke bliver forkølet. Har du varmt tøj nok med?” og lægger lange lister til børnene over hvad de skal have med og hvad de skal huske.
Undertype 2) Det primære ubevidste fokus er på det sociale område
At kæmpe for mærkesager er et godt sted at lade sin vrede komme ud. Sociale Ettere tiltrækkes af stærke ideologier. De stærkeste forkæmpere for ideologien i sin reneste form er ofte Ettere, fordi det giver sikkerhed og klare retningslinier for hvad der skal kæmpes for. Etterne kan have meget svært ved at fravige deres idealer, og har en manglende evne til at være fleksible, fordi deres ubevidste strategi er at de lukker af for ny information. Tingene kan ikke være både rigtige og forkerte, og dette gør det vanskeligt at forholde sig til ny information eller at se en sag fra flere synsvinkler. Tankegangen er sort-hvid, d.v.s. enten er det rigtigt eller også er det forkert, der er intet midt imellem.
Undertype 3) Det primære ubevidste fokus er på en-til-en relationer / seksuelle relationer
Hvis denne undertype oplever at deres forhold er truet bliver de rasende. Hér har man gjort alt for at være perfekt og hvad er takken! Vreden er tilladt, fordi den er baseret på vennens eller partnerens svigt. Jalousien bliver hurtigt altfortærende, og næsten umulig at stoppe: man er nødt til at tjekke hvad partneren laver, man er nødt til at gøre noget, man må have detaljer, navne og datoer. Man ønsker konfrontation. Jalousien behøver ikke kun at omfatte seksuelle relationer, men kan også omfatte kolleger der er populære eller som bliver forfremmet. Jalousien og vreden udspringer af en følelse af ikke at blive værdsat for sit store arbejde. Etteren har så svært ved at udtrykke sine behov og ønsker, at det er meget nemmere at blive fordømmende bagefter end at bede om noget på forhånd.
Den personlige udviklingsvej
Fra vrede og fordømmelse gennem sindsro til essenstilstanden: fuldkommenhed.
Etterens personlighed filtrerer omverden gennem passionen: Vrede. Dette giver en tankegang, der er præget af: Fordømmelse. Etterens udviklingsvej går gennem at transcendere vreden ved at udvikle den særlige evne til: Sindsro Herigennem får Etteren mulighed for igen at få kontakt til den oprindelige essenstilstand: Fuldkommenhed Etteres dødssynd er vrede, som mange Ettere selv mener er en meget forkert følelse. En del Ettere, der ikke har arbejdet med deres personlige udvikling vil slet ikke være opmærksom på hvor vrede de er, selvom deres omgivelser fortæller dem det. Det er mennesker der kan stå med sammenbidte kæber, sydende af arrigskab og sige: “Jeg er ikke vred !”
Vreden – som er en vrede over ikke at ‘få lov’ at gøre det, man har lyst til – medfører en fiksering på det som er forkert, og dette udmønter sig i fordømmelse af de fejl man selv eller andre laver. Fordømmelsen er rettet såvel mod Etteren selv som mod andre, som ikke lever op til Etterens høje normer for hvad der er rigtigt at gøre.
Etterens udviklingsvej går gennem at lære sine følelser at kende og opdage, at når de såkaldte negative følelser bliver accepteret så medfører det at de ikke længere er så fantastisk vigtige, som de tidligere forekom. Når man lærer dem at kende kan man slippe dem, herunder vreden og fordømmelsen.
Sindsro opstår når man lader alle følelser blive bevidste, uden at undertrykke nogen af dem. Hermed opstår der også en klarhed, som er en sidegevinst ved at have levet et liv hvor alt blev bedømt med en millimeter-målestok, således at man har udviklet evnen til virkelig at vide, hvad der er godt og hvad der virker over for andre. Sindsro og klarhed optræder når hvert øjeblik er i balance fordi både de negative og de positive følelser går gennem kroppen uden at blive begrænset eller bedømt af det tænkende selv. Dette er den tilstand man f.eks. opnår gennem en meditationspraksis hvor man iagttager følelserne objektivt, uden at dømme dem.
Etteren leder ubevidst efter den mistede kernetilstand Fuldkommenhed, men denne kan kun opleves gennem at lære at denne tilstand som enhver anden essenstilstand ikke nås gennem at gøre en hel masse, men gennem at give slip på vreden og gennem sindsro opdage at alt er ordnet i en overordnet fuldkommenhed.
Harmoniske Ettere
Harmoniske Ettere har god kontakt med, og lever i overensstemmelse med deres følelser og behov. Deres følelser er i balance med resten af deres psyke og er integreret i resten af personligheden. De er gode til at have en objektiv holdning til tilværelsen, og dette medfører en stor tolerance såvel over for andre som over for dem selv. Deres indre sindsro og tolerance gør dem til glade, venlige og humorfyldte mennesker.
Harmoniske Ettere er meget realistiske m.h.t. sig selv og er derfor usædvanligt modne og afbalancerede. De har ikke behov for at gøre alting perfekt eller for selv at blive fuldstændig perfekte: at blive et helt menneske er udfordring nok for dem. Paradoksalt nok vil Ettere herigennem komme så tæt på det perfekte som det er menneskeligt muligt!
Harmoniske Ettere har en ekstraordinær god dømmeevne. Deres bedømmelse er superb fordi den er grundet i virkeligheden og ikke i idealet. De går bagom logisk ræsonnement for at, finde ud af hvad der er bedst i enhver situation, bedømt ud fra en kropslig, intuitiv fornemmelse. De har udviklet en indre klarhed, som gør dem i stand til at udtrykke ting, som andre har svært ved at forklare. De kan udtrykke denne klarhed i en tegning eller en sætning, der forklarer alt det, andre har prøvet at forstå, på en måde så det står lysende klart for alle tilstedeværende. De har desuden ofte en klar holdning til moral og etik, som får andre til at søge dem som rådgivere.
Harmoniske Ettere er tolerante over for andre, og respekterer andres valg og andres følelser. Det er mennesker, som selv har fundet deres personlige vej og er i balance med deres følelser og med hvad der er rigtigt for dem selv. De går efter de sande værdier. De holder sig et større perspektiv for øje hvilket gør dem i stand til at se alt i sin rette sammenhæng. De har en evne til med ét blik at afgøre hvad der er det helt rigtige at gøre i en situation.
Fiksering: | Modvilje |
Højere ide: | Fuldkommenhed |
Følelsesmæssig intelligens: | Vrede |
Selvbevarende instinkt: | Uro, bekymring |
Social instinkt: | Manglende tilpasningsevne |
Seksuelle instinkt: | Jalousi, ophidselse |
Kropssprog: | Rank, en smule stivhed i overkrop, afbalanceret |
Motivation: | Retfærdighed |
Forsvarsmekanisme | Reaktionskontrol |
Selvopfattelse: | Korrekt og perfekt |
Det der undgås: | Vrede, fejl, ærgrelse |
Talestil | Belærende og moraliserende |
Fælde: | Søger påskønnelse ved endeløse forsøg på at opnå det korrekte og perfekte |
Vision/mål for udviklingen: | Retten til at genfinde det fuldkomne i alting på trods af alle tings ufuldkommenhed |
Sproglige kendetegn: | Taler ofte om, hvad der er rigtigt og forkert. Anvender mange modalverber (skal, må, bør, nødt til). Belærende og ‘kloge ugle’. Kommunikerer grundigt og pædagogisk. Kan udtale sig dømmende, belærende og kritisk. Leder efter de rigtige ord. Procesorienteret. Konkluderende måde at tale på. Høje udbrud hvis kontrollen tabes. |
Fysiske kendetegn: | Ranke, løftet pegefinger, nobel ordentlig tøjstil, hvor der er tænkt over sammensætningen, spændte skuldre, lidt alvorligt ansigtsudtryk. Stram mund. Retter ting i rummet som deres øjne finder er skævt placeret. Falkeblik for at finde fejl. Svært ved at vise følelser. |
Perfektionist Idealist |
Hjælper Vennen |
Udretter Motivator |
Romantiker Specialist |
Iagttager Tænker |
Skeptiker Loyalist |
Eventyrer Generalist |
Frontkæmper Leder |
Fredselsker Mægler |
Stil spørgsmål om enneagrammet
Stil lige så mange spørgsmål du har lyst om enneagrammet eller din typeprofil
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål